Power2Influence
Din personlige gennemslagskraft er afgørende for, hvor stor indflydelse du har – uanset din formelle placering i en organisation.
Din evne til at øve indflydelse er en forudsætning for, at du får succes og opnår det du vil.
Kald det “power”, “indflydelse” eller “gennemslagskraft”.
Du får det hele med Power2Influence.


Power2Influence er en yderst effektiv uddannelse, som styrker din personlige gennemslagskraft og indflydelse gennem masser af praktisk træning, analyse og personlig feedback.
Power2Influence bygger på “Influence-modellen”, som er udviklet på Harvard Business School i USA, hvor den stadig anvendes på MBAstudiet.
Modellen opdateres løbende, og den anvendes over hele verden af vores internationale samarbejdspartnere. I Danmark har Learn2Lead eneret på at anvende denne model.
Power2Influence har gået sin sejrsgang over hele verden.
Learn2Lead har eneret til dette program i Danmark, hvor over 25.000 danske ledere og med-arbejdere allerede har nydt godt af uddannelsen.

Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen henvender sig til alle typer medarbejdere. Både med og uden lederansvar. Man skal dog være personligt moden og robust.

Hvad får du ud af at deltage?
Du vil efter uddannelsen være i stand til at:
• optimere din indflydelse og dermed blive mere effektiv
• udnytte din større og mere positive, personlige gennemslagskraft både i dine daglige funktioner og i pressede situationer
• kende dine stærke og svage sider – og dermed udnytte de stærke og reducere de svage
• skabe og bevare gode relationer til andre samtidig med, at du når dine mål

Hvordan foregår undervisningen?
Power2Influence er en intensiv og krævende uddannelse, hvor du selv er i centrum det meste af tiden. Uddannelsen er meget resultatorienteret og bygger på hård træning under kyndig vejledning af erfarne trænere. Der er en træner for hver 7 deltagere.
Du bliver vurderet på din adfærd og dine resultater. Det kan virke nærgående og afslørende, men det er altafgørende for, at du hele tiden kan måle din udvikling uddannelsen igennem.

Vi siger hvad vi mener, og mener hvad vi siger
Vekselvirkningen mellem praktisk træning og personlig feedback er central i hele forløbet. Du skal være parat til, at vi går tæt på dig.
I både træning og personlig feedback fremhæver vi såvel dine stærke sider og de gode resultater som dine svage sider. Du vil aldrig være i tvivl om, hvor netop dine udviklings-muligheder ligger.
Trænerne siger deres mening. Vi har en veludviklet, sund respekt, og vi er meget direkte. Nogle kan umiddelbart synes, at det lyder barskt at blive konfronteret med sin egen adfærd. Direkte adspurgt siger vores deltagere, at de sætter pris på vores åbenhed. De siger, at det er befriende, at der for en gangs skyld bliver talt direkte ud af posen.
Du har selv en del af ansvaret. Enhver udvikling kræver, at du som deltager selv tager et ansvar.
Det lyder banalt, men vi mener det alvorligt. Udvikling af mennesker kræver en engageret indsats. Både af vores trænere, og ikke mindst af dig som deltager.
Vi beder dig ikke om at øve vold på dig selv, din person eller holdninger. På ingen måde. Vi kræver bare af dig, at du går ind til kurset med et åbent sind, og en lyst til at gøre en hel-hjertet indsats.

Programmets forløb og varighed

Uddannelsen gennemføres som et 4-dages internatprogram.
Forud for kurset gennemfører du en “360 graders analyse”. Her bliver du og dine omgivelser sat til at vurdere din adfærd og dine påvirkningsevner på en række definerede områder.
På baggrund af analysen opstiller vi en profil for din “indflydelsesstil”, som bliver udgangs-punktet for identifikation af dine styrker og udviklingsbehov.

Vi følger din udvikling til dørs
Det er vigtigt, at det du lærer på vores uddannelse også forankres i din hverdag, og at de værktøjer du får under træningsforløbet fungerer effektivt i den virkelige verden.
Da alle er forskellige og har fået et forskelligt udbytte af kurset, vil behovet efterfølgende være individuelt. Vi tilbyder derfor flere måder at følge op på de mange nye ting du har lært. Eksempelvis kan coaching, videre arbejde med "Influence-modellen" eller noget helt tredie være netop dit behov. Derfor kontakter vi dig indenfor 6 måneder efter endt uddannelse.

Uddannelsens indhold
Under uddannelsen vil træningen give dig indsigt i, og erfaring med, at opstille operationelle mål mht:
• hvilken indflydelsesstil du anvender, når du forfølger dine mål
• hvordan du opnår bedre resultater
• hvordan du kan reducere de hæmninger, der ligger i din adfærd, og som hindrer dig i at opnå indflydelse
• at variere din adfærd – så den er tilpasset situationen og de personer, du skal påvirke
Den løbende feedback fokuserer på din adfærd og de resultater, du opnår i øvelserne.

Stort fokus på hver enkelt deltager
Det stærke personlige fokus og den direkte feedback forudsætter et godt og tillidsfuldt forhold mellem træner og deltager. Bl.a. derfor er der altid højst 7 deltagere pr. træner.

Giv dig selv mere power i din hverdag!
Lær at kalde en spade for en spade, lær at kommunikere klarere og nå dine mål

Til top